Klubmodul henter siden
Future Klubtur til Næstved
Tilmeldingsfrist er overskredet
Sjov rystesammen-klubtur for ALLE future hold 13-14 april

Vi drager afsted til Næstved, hvor vi har lånt Rønnebækskolen. Her overnatter vi i gymnastiksalen og låner skolekøkkenet til måltiderne. Rønnebækskolen ligger et stenkast fra mountainbikesporet, hvor DM 2019 bliver afholdt.
MTB sporet i Fruens plantage byder på spændende udfordringer til de fleste! Da vi håber at de grønne hold også vil deltage, finder vi selvfølgelig nogle gode og venlige “grønne” sløjfer også.

Rønnebækskolen, Englebjergvej 12, 4700 Næstved, køretid fra København er ca. 65 min. (Tilmeldte arrangerer selv fælleskørsel)
Tilmelding senest 8. april på klubmodul.
Egenbetaling på 100 kr. pr. snude, resten dækkes af klubben.
Forældre fra Future hold er velkomne, eftersom vi gerne ser at mange fra de to grønne hold deltager!

Programmet, som det ser ud nu:
Lørdag d. 13 marts:
09.30 Ankomst lørdag
10.00 1. tur på sporet (Vi kører i vores respektive hold/eller efter niveau)
12.30 Frokost (medbragte madpakker)
14.00 2. tur på sporet
16.00 Kage og frugt
18.30 Aftensmad
19.00 Lidt sjov og ballade og derefter er resten af aftenen fri til hygge, spil og afslapning.
22.00 Godnat for futurehold

Søndag d. 14. marts:
08.30 Morgenmad
10.00 3. tur på sporet – Det endelige opgør!
12.00 Smør selv frokost
12.30 Oprydning og pakning
13.00 Afhentning, tak for denne gang!

Pakkeliste:
Rigelig med træningstøj og varmt tøj til al slags vejr.
slanger til cykel ved punktering
Drikkedunk
evt. lidt “benzin” til træningsturerne
Håndklæde
Tolietgrej
Sovepose/pude/underlag el. luftmadras
evt. spil
gult sygesikringsbevis

Kage:
Vi vil være glade, hvis nogen har lyst til at bage kager til turen, det kan du hakke af ved tilmelding...
Tilmeldte
43 /100
Tilmeldingsfrist
10.04.2019
Tidspunkt
13.04.2019 kl. 10.00 - 14.04.2019 kl. 13.00
Sted
Rønnebækskolen
Hold i dag

Instagram