Om Holte MTB Klub
Holte MTB Klub blev stiftet foråret 1991 og er kendetegnet ved et godt sammenhold. Klubben består her i 2011 af mere end 110 voksenryttere og 60 ungdomsryttere, som hovedsageligt må betegnes som veltrænede motionister. Vi elsker at køre XC-mountainbike uanset om det gælder omkring Holte i Nordsjælland eller andre naturskønne områder i den store verden. Aldersfordelingen er mellem 5-60 år. Holte MTB Klub er registreret medlem af Danmarks Cykle Union

Klubbens hjertebarn er 24timers løbet, som man kan læses mere om på Nordic24 hjemmeside.

Medlemskab i Holte MTB Klub
I HMTBK holder man ikke kun sine egne hjul kørende, men også klubbens. Alle medlemmer deltager aktivt i klubbens aktiviteter. Det indebærer bl.a. at hjælpe til, når klubben arrangerer løb.

Ønsker du at blive medlem byder vi dig velkommen. Tag først et par ture med os i skoven og se om det er noget for dig. Træningssteder og tider findes på hjemmesiden. Har du spørgsmål eller ønsker du at blive medlem af HMTBK skal du skrive til  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Ønsker du at blive medlem og du er under 18 år, så klik ind på "Om HMTBK FUTURE" og skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 Vores naturlige ansvar når vi færdes i naturen
Som flittige brugere af skovene omkring os, efterstræber vi at passe på skovene og miljøet omkring os, og viser hensyn overfor skovens andre gæster. Ethvert medlem forpligter sig til at følge de nedenstående regler:

  • Tag altid hensyn til gående, ryttere mm. Giv lyd i god tid og kør langsomt forbi i god afstand.
  • Kør kun i mindre grupper og undgå at skræmme vildt op.
  • Kør kun på befæstede stier, dvs. aldrig på dyreveksler eller skovrydningsspor.
  • I privatskov må du ikke køre på de små stier, men kun på grusveje.
  • Sørg for at overholde lokal skiltning om forbud mv.
  • I de skove hvor der er officielle afmærkninger for MTB bør disse så vidst muligt anvendes.
  • Undgå at køre, hvor der er tydelige mærker efter cykel-slid på vegetationen.
  • Tag altid dit affald med.

Spørgsmål sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.