”Kært” barn har mange navne, cross-duathlon, "x-duathlon" eller det helt korrekte: "SRAM MTB duathlon" som cuppen hedder i år:

 

Konceptet er stadig præcis det samme som tidligere år; ca. 2 timers selvpineri med maksimal tryk på iltoptagelsen!

 

Igen i år var det Teglstrup Hegn der lagde efterårskov til flere toptunede atleters dyst. På startstregen var flere prominente verdens- og olympiske mestre (der mest huserer i diverse rodiscipliner) samt vores egen kvindelige mtb-marathon verdensmester.

 

Fra HMTBK blev familien Degn spottet, og efter Uffes ansigtsudtryk på den sidste rundstrækning blev der arbejdet maksimalt med kramper - stærkt kæmpet. Malene Degn så en anelse mere ubesværet ud end farmand :-)

Kristine Nørgaard blev også set givet gas på både mtb og løbesko, ligesom Alexander Norup som ex-triathlet bolterede sig, og Rune og Carol Rasmussen var også til start.

 

Løbet var god arrangeret og det lune efterårsvejr var perfekt at køre ræs i, dog mangler der stadig resultater for at fuldende arrangementet.

 

Ét er sikkert; cross duathlon er ubehageligt hårdt, men voldsom effektiv træning.