![]()
Det blev en festdag for HMTBK Future i dagens afdeling af Slushcup. Ikke mindre end 14 podieplaceringer!!!
I U9 var der rent bord til HMTBK med Mads Landbo, Gustav Wang og Mads Emil Bjerg. Mads og Gustav var ret trætte bagefter idet de 2 kæmper hårdt om at være den bedste U9’er!
I U11 vandt The Hansinator (Hans Landbo) og Gustav Lunding Smith blev 2’er. Hans kom dermed op på 4 sejre i træk ligesom sin lillebror Mads.
I U13 kæmper Julius og Niklas hårdt. De har vundet 2 afdelinger hver. I dag var det Julius der var hurtigst med Niklas på andenpladsen, mens Gustav Frederik sørgede for et rent HMTBK podie også i U13.
I U15 klassen var der lidt drama i dag. Malte måtte udgå fra en tredjeplads da han begyndte at kaste op og DMK’s Jonas Heide mistede sin kæde. Men der var nok ikke nogen af dem der havde slået en yderst velkørende Jakob Egholm, der kom rundt som nummer 2 af alle kun 2 sekunder efter den hurtigste Herre Motions rytter. Anton Bødker og Gustav Als kunne sørge for et rent HMTBK podie også i U15 som henholdsvis nummer 2 og 3.
I U17 er det meget svært at komme til fadet idet DMK’s to hurtige drenge Sebastian og Louis stadigt kan kører U17 i Slushcup. Sebastian vandt da også klart, mens Louis ikke kunne få materiellet til at spille. Så Emil kunne kører sig til en flot andenplads i U17 svarende til en placering som nummer 23 af alle ved start 2. Magnus mente ikke han havde en specielt god dag, men det blev alligevel til en fin tredjeplads. Mikkel måtte sætte farten ned allerede på første omgang efter endnu en gang krampe.
Future fik endnu en podieplads – i Dame Elite, idet Malene efter hårdt pres fra en håndfuld HMTBK’er rullede ud på en 3. omgang og dermed var klart den bedste efter Annika.
Også de 2 undercover HMTBK’er Lise Martina og Søren Martinus kom på podiet, begge som nummer 2 i henholdsvis Dame og Herre motion.
I holdkonkurrence er HMTBK suveræne….altså i start 1 konkurrencen, hvor vi nu har 4 sejre af 4 mulige. Værre ser det ud i Holdkonkurrence for start 2, hvor HMTBK’s ære er i alvorlig fare. HMTBK risikere for første gang at ende uden for podiet i holdkonkurrencen. Selvom Annika, Emil, Mandal, Mikkel etc kører stærkt kan de ikke helt hamle op med T-Bikes, DMK og Team Odlo/Deuters stærke ryttere


Kommentarer
Mikkel er også lidt sej, denne gang vælger jeg bare at køre forbi, mens han ligger i græsset med kramper, så råber han "jeg tar dig" det gør han så, kort før mål, selv om jeg kan se ham komme, godt kommet igen Mikkel.