HMTBK Elite er et ambitiøst elite mountainbike projekt, som har en klar ambition om at levere topresultater både nationalt og internationalt. De seneste sæsoner har eliteholdet præsteret på højt niveau med flere topresulatater ved danmarksmesterskaber og internationale løb. I 2012 skal det høje niveau fastholdes, men samtidig arbejdes der på, at forbedre synergien mellem elitehold og bredden i HMTBK.

Der fokuseres i højere grad end tidligere sæsoner på at styrke talentudviklingen i klubben, hvor den hurtigt voksende ungdomsafdeling HMTBK Future nødvendiggør et øget fokus på at fremme juniorernes udvikling. Den organisatoriske opbygning af HMTBK Elite er forbedret i 2012 for at kunne levere de rammer, som er nødvendige for at opfylde de ambitiøse målsætninger. Driften af eliteprojektet varetages af eliteudvalget i HMTBK: Philip Hansen (elitechef), Kim Svendsen, Kasper Busk, Mads Herschend, Søren 'Fætter' Christensen, Anders Kunze Juul-Dam

Ryttertruppen 2012 består af nogle af landets absolut stærkeste herreryttere:

Jonas Pedersen
Jens Gorm Hansen
Henrik Andersen

Vi er sikre på, at holdet vil indtage en fremtrædende position på den danske mountainbike-scene i 2011, hvor der satses på topplaceringer til bl.a. DM, i Apfossligaen (den danske mtb liga) og i prioriterede udenlandske løb herunder den tyske mtb bundesliga og worldcuppen. Holdet vil også være repræsenteret ved Nordic 24, Dustcup og andre motionsløb primært på Sjælland.

HMTBK Elite vil gerne takke alle vores sponsorer, som er helt uundværlige for at kunne drive et elitehold med ambitiøse mål. Uden jer ville der ikke være et eliteprojekt i HMTBK!