HMTBK_Elite_2011
I weekenden afholdte Johnny Cash Cykelklub DCU-løb i Lille Hareskoven nær Værløse. Ruten var en klassiker med start og mål ved kælkebakken efterfulgt af en meget tilskuervenlig skrænt, hvor rytterne 2-3 gange kørte op og ned. Sving, op- og nedkørsler på ruten var helt fine, med der var rigtig mange store og dybe vandhuller pga. lørdagens skybrud, som ryttererne skulle igennem. Dette kombineret med 26 graders varme gjorde løbet rigtig hårdt.

HMTBK Elite havde Jens Gorm, Jonas Pedersen og Anders Kunze til start. Jonas Pedersen og Benjamin Justesen (T-Bikes) kørte offensivt allerede fra starten og slog hul på første omgang til de efterfølgende, hvor bl.a. Jens Gorm sad. På 2. omgang begik Jonas Pedersen en fejl på en opkørsel og måtte hurtigt af cyklen. Det var desværre nok til at Benjamin Justesen (T-Bikes) trak fra og fik et hul til Jonas, som gennem resten af løbet kæmpede for at lukke dette. Det lykkedes Jonas Pedersen at køre en lille smule ind på Benjamin Justesen, men desværre ikke nok. Jonas Pedersen slutter derfor som nummer to. Jens Gorm kom over stregen som nummer 4 efter Casper Saltoft (T-Bikes), som bliver nummer tre. Anders Kunze havde desværre en punktering og sluttede et godt stykke nede i feltet.  

Jonas Pedersen var på trods af andenpladsen godt tilfreds efter løbet: "Formen var der, og jeg har også trænet hårdt i de sidste ugers tid. Så benene har måske været en smule trætte." Dette var sidste løb i Danmark inden DM, som køres om 2 uger i Silkeborg. Her stiller alle teamets ryttere til start.